Rundvisning på Hancock Bryggerierne

Du inviteres hermed til en interessant aften på Hancock Bryggerierne onsdag, den 6. april kl. 19.30.

Du får mulighed for at komme med på en rundvisning, som varer ca. 1 time. Vi følger øllets vej gennem bryghus og tapperi krydret med små anekdoter. Herefter er der smagsprøver, smørrebrød og løs snak i den hyggelige kælder.

Praktisk information

Dato start 06. april 2022 kl. 19:30
Dato slut 06. april 2022 kl. 22:00
Tilmeldingsfrist 31. marts 2022 kl. 12:00
Maksimalt køb pr. medlem 1
Antal tilmeldte 30
Adresse Hancock Bryggerierne, Humlevej 32, 7800 Skive
Hjemmeside www.hancock.dk
Kontaktperson Anette Mortensen og Birte Andersen
Telefon 61352283 eller 40278641
E-mail amor@skivekommune.dk eller band@skivekommune.dk

Du skal logge på , før du kan bestille.

Yderligere information

Vi starter med rundvisningen kl. 19.30, hvor en medarbejder viser os rundt på bryggerierne. Her vil der også være mulighed for at stille spørgsmål. Ca. kl. 20.30 bydes der på lidt smagsprøver af et stort udvalg af drikkevarer og der serveres 3 stk. lækre smørrebrød pr. person. Kælderen er åbent til kl. 22.00 og vi siger tak for i aften.

Dette er en aften kun for medlemmer og prisen er kun 50,00.

Hos Hancock er kvalitet, faglig stolthed og god service en selvfølge.

Smag forskellen - det kan du med produkterne fra Hancock. Filosofien bag produkterne er kvalitet frem for kvantitet. Blandt andet brygges der derfor stadig efter de gamle metoder og med den dybeste respekt for de naturlige processer.

Om du vælger de mange forskellige sodavand eller en øl fra det alsidige sortiment, kan du forvente lidt mere - og det får du.

Hancock er et lille uafhængigt bryggeri, hvis målsætning er at fremstille kvalitetsprodukter,  der skiller sig ud fra mængden. For at opnå dette bruges ingen kunstige enzymer, øllet gæres ved lav temperatur, lagres op til 1½ år ved frysepunktet inden det tappes, og der tilsættes ikke vand inden tapningen. Ligeledes anvendes verdens fineste humle, den Tjekkiske Saazer, til alle øltyper.